mandag den 31. januar 2011

Brøndbyøster som åndelig legemsdel

koldt at gå med hånden bar
den som ingen handske har

man ser ned på min hånd
som på Brøndbyøster
jeg fryser om min Brøndbyøster-hånd
min moderne forhånd mit super-annex
ja ja min brøndbyøstre hånd
hænger slapt ned uden på min lomme
for stor til lommen
min Lyngby-lomme
min grundejerlomme med det
histooriske Phoer anno 1928
iklædt kasket alstørkl frakke
(jakke jort bux u-bux u-ldtrøje
sslipsssss legem)sok2
sko2 armbåndsurbåndsarm handske
mappe brille paraply avisimappe
madpakkeimappe bogimappe
prøver jeg nu at iføre mig
også denne anden handske
denne handske jeg har
til min Brøndbyøster-hånd
min hånd 66 min ny store hånd


Per Højholt

søndag den 30. januar 2011



Nu vi er ved Søtorp,så den her dramatiske sag...

Damhusmordet blev ikke fuldt opklaret

Lidt i seks om morgenen d. 8. maj 1922 cyklede gartnerimedhjælper Jeppe Jepsen fra sit hjem på Junovej i Søtorp. Han var på vej til sin arbejdsplads, Rosendahls Gartneri, der lå på Rødovrevej ved hjørnet af den nuværende Rødovre Parkvej (Villa Flora var gartner Rosendahls bolig). Da han kom ud på dén del af Annexgårdsvej, som den gang kun var en smal sti, fik han øje på en taxa, der holdt parkeret på marken ved siden af stien.

Jeppe Jensen nærmede sig taxaen og så, at chaufføren sad sammensunket ved rattet. Først troede han, at chaufføren sov, men da han så nærmere efter opdagede han, at chaufførens ene kind var dækket af størknet blod og at han var stendød. Efter at have sundet sig lidt fandt Jeppe Jepsen ud af, at det nok var bedst straks at alarmere politiet. Derfor kørte han tilbage ad Annexgårdsvej, hvor den lokale betjent boede. Betjenten var imidlertid på hospitalet og Jeppe Jepsen gik derfor over til købmand Jensen på Annexgårdsvej, som ringede til Glostrup Politistation.

Politiets undersøgelser viste, at chaufføren på taxa A 7516, Christian Martinus Jensen, var blevet ramt af tre skud alle affyret på tæt hold. Et af projektilerne var gået ind i hjernen og havde dræbt ham på stedet. Chaufføren var desuden blevet frarøvet sin pengepung, som nogle timer senere blev fundet tom på den anden side af Roskildevej.

Mordet er aldrig blevet fuldt opklaret. Politiets mistanke rettede sig efter nogen tid mod tre personer med tilknytning til miljøet omkring værtshuset “Den Fingerløse” på Åboulevarden: Mouritz Andersen, Karen Andersen (mellem venner kaldet Musse Gadedreng) og Gudrun Olesen. De indrømmede at have været passagerer på taxachaufførens sidste tur, men nægtede at have skudt chaufføren. Både Mouritz Andersen og Karen Andersen havde på et vist tidspunkt begge tilstået, at de havde skudt ham, men de trak senere deres tilståelser tilbage.

Da anklageren ikke kunne bevise, hvem af dem der havde affyret det dræbende skud, kom dommen i 1926 til at lyde på meddelagtighed i drab og røveri for Mouritz og Karen Andersens vedkommende, mens Gudrun Olesen slap med en dom for meddelagtighed i røveri. Mouritz Andersens dom lød på 16 års tugthusarbejde, Karen Andersen fik 10 års tugthus. Gudrun Olesens straf kom til at svare til den tid hun havde siddet i varetægts-
fængsel. Mouritz Andersen blev prøveløsladt i 1936 og prøvede forgæves at få taget sin sag op igen sidste gang i 1945.




Søtorp er en grundejerforening i Rødovre

Søtorp er det første egentlige villakvarter i Rødovre hvis udgangspunkt var byggeforeningen Fremtiden, som en gruppe af Københavns typografer dannede i 1902

Søtorp befinder sig umiddelbart bag Damhussøen og var en del af den gamle Anexgårds jord. Grundejerforeningen består i dag af 48 huse, hvoraf 44 er såkaldte Søtorphuse

lørdag den 29. januar 2011


Damhus Tivoli,ved Damhussøen.Billetluge og skilderi.
Jern,klude,metaller,købes.Facade på Hvidovrevej på grænsen mellem Rødovre og Hvidovre

søndag den 23. januar 2011



Rio-Bio,Rødovre opført 1934 af tidligere cirkus artist Wald Nielsen som havde rejst jorden rundt som sådan.I 1934 var han benzintankejer og biografdirektør

tirsdag den 11. januar 2011


"Sjov",relevant lille tag.Set i tunnellen under Hvidovre Station,dags dato

søndag den 9. januar 2011


August 1971,den første Rebæk Festival,arrangeret af HIPS (Hvidovre Ikke Partipolitiske Samling.Den første festival tiltrak 15.000 gæster.Undertegnede var på daværende 6 år men festivalen lokkede med udbuddet af mærkelige hippier,mærkelig musik og masser af mulighed for flaskeindsamling.De følgende år spillede adskillige navne ved festivalerne bl.a folk som skulle gå over i dansk rockhistorie, Gasolin,Gnags og C.V Jørgensen


lørdag den 8. januar 2011

Kulisser til "Dear Wendy" Filmbyen,den tidl. Avedøre Lejr ell Paradislejr

Paradislejren

"Det hele startede med Paradisgården, der cirka lå, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag.

Det var her i området omkring gårdens marker, at den første lejr blev opført i starten af 1890´erne. Det var ment som en sommerlejr, hvor soldaterne boede, mens de muntrede sig på det nyanlagte voldanlæg.

Nu skulle man synes, at denne lejr altid var dækket af solskin. At teltene var skabt til beboelse og at soldaterne hyggede sig som på en rigtig dansk sommerkoloni.

Men nu er det jo sådan at det danske vejr sidst i 1800-tallet ikke var meget anderledes end det er i dag. Regnen var ikke en sjælden gæst, og da lejren var anbragt på golde marker, kan man snildt forestille sig, hvordan det kom til at se ud efter et regnskyl: Pludder, pladder og ordentlige mængder mudder omdannede lejren til et sjældent sumpareal, og det var derfor endnu mere ironisk, at man valgte at opkalde sommerlejren efter den gamle gård.

En flok officerer ved telte i Paradislejren

avnet blev dog almindeligt brugt og i dag, hvor mudderet er glemt, står navnet Paradislejren med en smuk klang tilbage i erindringen om den gamle Avedøre-lejr.

Paradislejren overgik midlertidigt fra militær til civil anvendelse, idet bygningerne blev benyttet af Københavns kommune til indkvartering af husvilde familier. Siden brugtes de i nogle år til feriekoloni for arbejderbørn. Lejren blev ikke senere taget i brug af forsvaret og blev i 30´erne helt sløjfet."


På fotos,den gamle Flaskekro og Flaskekroen anno 1935.

Avedøre lå centralt på vejen mellem København og både Roskilde og Køge, hvilket betød, at mange kom gennem landsbyen, fraAvedøre gamle kro, senere indrettet som mejerimidten af 1600-tallet kunne man som vejfarende gøre stop i Avedøre på en kro med kongelig bevilling. Omkring 1720 blev den ny landevej langs Køge Bugt mellem København og Køge anlagt, og hen mod slutningen af det 18. århundrede blev også Roskildevejen åbnet for mere end kongelige embedsmænd. Dermed kom landsbyen Avedøre til at ligge udenfor trafikken mellem hovedstaden og provinsen, og kroen må lukke i 1801.

Da Ny Køge landevej blev åbnet havde en kromand i det senere "Flaskekroen", Thomas Hansen, over Harrestrup Å bygget en bro. Men det er ikke gratis at bygge, så han indførte bropenge med følgende slogan: "At Avedøre mænd ej baske skal dit øre, og med sin tørre lap din rejsekappe smøre, har Thomas Hansen her opbygt nu denne bro, misund ham derfor ej den skilling eller to."


Avedøre Flyveplads.HANGARERNE fra 1917 på Avedøre Flyveplads ved Gammel Køge Landevej lige ved kommunegrænsen er de ældste eksisterende flyhangarer i Danmark. De to fredede træbygninger er den sidste rest af et oprindeligt anlæg, der omfattede yderligere en hangar og en flyveplads, der strakte sig fra hangarerne langs Gammel Køge Landevej til Vestvolden.

Flyvepladsen blev anlagt under Den Første Verdenskrig og spillede en central rolle under den spæde opbygning af et dansk flyvevåben.

De første militære flyvninger skete fra Kløvermarken på Amager til Avedøre flyveplads, hvor flyene blev opmagasineret.

Flyvepladsens historie blev kort, men indeholder også de første prøveflyvninger for Det Danske Luftfartsselskab i begyndelsen af 1920-erne.

Træbygningerne udtrykker en fin kombination af traditionel dansk byggeskik og funktionalistisk anvendelse af byggematerialet, som nok så meget skyldtes mangel på tegl som et ønske om at bygge i træ.

De markante bygninger i træ og cementsten nordøst for hangarerne er afprøvningshaller for flymotorer. De blev opført af Værnemagten under besættelsen og fredet i 1998.

1880-1890.Avedøre-boerne havde søgt om optagelse i Brøndby Øster sogn, men ansøgningen blev afvist af Brøndbyøsterpræsten, fordi Avedøre-boerne havde et noget blakket ry på grund af deres tilbøjelighed til sørøveri af skibe i Køgebugt

Fisker Niels Bruun ca 1880,født i Brøndby Vester ,senere bosat og fisker i Greve
Vi udvider lige geografien lidt,her Trylleskoven ved Solrød StrandFoto fra 1933, der viser at Trylleskovsområdet var et meget besøgt fritidsområde.

Et historisk tilbageblik
Vidste du fx, at Karlslunde Mose har været hjemsted for både sørøvere og Absalons flåde samt en borg i bunden af den gamle hærvig.

torsdag den 6. januar 2011




Arne Jacobsen og Rødovre.Her lidt eksempler,Rødovre Rådhus og Rødovre Bibliotek

Irma kaffetårnet i Rødovre,bygges i 1966

tirsdag den 4. januar 2011


Hvidovre Badeanstalt,beliggende mellem nuværende Valby Parken og Hvidovre havn.

mandag den 3. januar 2011

Brøndbyøster i bakspejlet 03.01.11,den håbløse romantiker har gået tur ved Brøndby Strand i solnedgangen med sin hund Swahili og turen går til Kbh.Solen gik ned over Stevns