Nordens første moske ligger i Hvidovre.Nusrat Djahan Moské

Nusrat Djahan Moské er bygget af Ahmadiyya-muslimer i 1966-67, som den første moské i Norden. Moskéen har ingen tårne og minareter som de fleste andre moskéer. Det er en cirkelformet bygning i hvide mursten og de smalle vinduer har glasmosaik i forskellige farver. Taget er en karakteristisk kuppel med spidser, der næsten når jorden

Stort drama,et tog løber af sporet ved Hvidovre station (midt 70 erne) og lander på Hvidovrevej.Det ku ligne Forstadsromantikeren på cykel ... men mener at køretøjet på daværende tidspunkt var en chopper bicycklette

I HAVEN

Vi går i ringe

i store skove,

møder egne spor...

og tanker løber mod horisonter

og strejfer rundt om

den runde klode

og kommer atter og spotter os,

-som hunde løber

rundt om et hus.

Vi står i haven

ved husets kerne,

vi vandrer sammen

ved søers bredder

i dage,nætter.

Vi vender atter

tilbage.

(Ole Sarvig "Forstadsdigte")

Mer Brøndby ,her Brøndby Pop Club

Brøndby Pop Club var et spillested for rytmisk musik til gavn for unge mennesker i Brøndby og omegn. Det åbnede 7 januar 1967.

Initiativet til Brøndby Pop Club kan fra den lokale musiker Peter Isaksen, som fik Hans Otto Biisgaard med som leder af klubben, der blev stiftet den 7 november 1966. Ideen blev bakket op af Brøndbys borgmester og kommunalbestyrelse som stillede en stor gymnastiksal på Nørregårdsskolen til rådighed.

Mere end 800 unge betalte hver 6 kroner for en billet til koncerten den 7. januar 1967, men måtte også betale 4 kroner for et medlemskort til Brøndby Pop Club. Programmet den første aften var Nalle And The Big Sound, The Lollipops, Les Miserables og Peter Isaksens band Eskimoerne.

Senere kom andre kendte og spillede i Brøndby Pop Club blandt andet, Peter Belli, Sir Henry and his butlers, og The Hitmakers og fra Sverige kom bl.a. Tages og The Shanes.

Med tiden blev musikgrupper mere og mere kendte blandt de store navne var The New Yardbirds som senere blev til Led Zeppelin, men også Ten Years After, Jeff Beck Groupog danske navne som Burnin Red Ivanhoe, Young Flowers , Ache og Alrune Rod.

Klubben fik et dårligt rygte, måske fordi mange lå ned og lyttede til musikken ved koncerterne, det var almindeligt den gang, i stedet for at danse til musikken ”flippede man ud” på den måde. Mange var bekymrede for om det var en narkohule, tilstrømningen aftog og der kom underskud i klubben og man måtte drejer nøglen i 1970.

På billedet Yardbirds med Jimmy Page,hvilket vil sige Led Zeppelin

Ja den er go nok Frederiksberg var faktisk en del af Hvidovre.

I 1858 blev Frederiksberg udskilt fra Hvidovre Sogn og blev en selvstændig kommune. Den udviklede sig i de følgende år til en bymæssig forstad til København.

Brøndby

Historien om Hvidovre som social problemknuserkommune begynder alligevel med krigen. Efter Den første Verdenskrig kan bygge-og arbejdsmarkedet i hovedstaden ikke følge med befolkningstilvæksten. 20% er arbejdsløse og flere tusinde familier husvilde. Folk bor flere familier i hver lejlighed, én familie i hvert værelse fra kælder til loft. Kvinder og børn installeres på skoler og fattighjem, sågar i kvindefængslet! Mænd må sove på gaden.

Landsbyen Hvidovre

Vi skriver år 1920, og Hvidovre er en landsby med ca. 800 indbyggere. Kirken er byens samlingspunkt, og herfra snor Hvidovregade sig mellem små huse, handlende og værksteder: Først købmanden, derefter smeden, skomageren, skolen, hjulmanden og mælkeforpagteren. Spredt ind imellem ligger større og mindre gartnerier, som er landsbyens hovederhverv sammen med landbruget. Omkring bymidten ligger nogle af Hvidovres endnu mange gårde med tilhørende jorder. Større fælles opgaver organiseres af det lokale sogneråd, og ellers passer hver sit og småfolk vel lidt på hinanden efter det gamle mønster.

Phønixhusene var et af de første statsinitiativer indenfor fornyelse af byggeteknologien som følge af bolignøden. De nye type-huse i træ mødte i begyndelsen nogen skepsis i forhold til den uvante ensartethed og de nye materialer.

Lysthuse – ej blot til lyst

Den store tilflytning begyndte med lysthuse til sommerbrug. Kapitalstærke folk opkøbte billige jordlodder rundt omkring i landkommunerne, hvor de bedre stillede af hovedstadens arbejdere og håndværkere kunne få råd til at købe deres eget. Her banker de drømmen op af gamle Fordkasser, der har været brugt til transport af biler. En kasse med to huller i er en et-værelses med vindue og dør. To kasser er en villa! Drømmene er gode nok, men forholdene er ringe. Husene er brandfarlige, vandet er dårligt brøndvand, og rotter almindelige gæster. Varme og lys er der ikke noget af, og da vinterkulden sætter ind, kan København stadig kun tilbyde gadepladser. Lysthusbeboerne er blevet tilflyttere i lyst og nød.

Chr. Hoffs satiretegning fra "Svikmøllen" 1924 vidner om ikke udelt begejstring!

Phønixhusene

Gode råd behøver ikke at være dyre. Masseproduktion betyder som oftest, at varen kan sælges billigere, bare man sælger nok. Også på boligområdet gjorde denne tanke sig med tiden gældende. Phønixhusene er et af de første skridt mod et nyt Hvidovre, der i høj grad fungerer som boligkommune for arbejdsstyrken i København. De enkle, skandinavisk inspirerede træhuse langs Brostykkevej og på et par veje syd herfor hører til de tidligste statsinitiativer i retning af fornyelse indenfor byggeteknologien. De var forproducerede “samlesæt”, som kunne opføres i massevis på kort tid. De er også et godt eksempel på, at billige løsninger ikke behøver at være dårlige. De charmerende huse er stadig beboet i dag og har med tiden fået tilført hvert sit personlige præg. Dog kan de store skalaer og planer også give nye problemer. Phønixhusene foregriber således det centrale tema i Hvidovres historie, som det nyskabende boligbyggeri udgør

Phønix husene Hvidovres første sociale boligbyggeri og slet ikke ringe,flere af dem står der fint i dag

Rødovre Centrum,drive in bio hmmm hva mangler vi for at fuldføre billedet af det mini USA som den gamle gartner Aage Knudsen anlagde i 1966, jo en Kentucky Fried Chicken.I flere årtier Danmarks eneste og står ihvertfald klart for mig som barn i 70 erne meget exotisk med vådservietter der duftede af citron,crispy kylling og mystisk cole slaw

Den ligger der stadig på hjørnet af Tårnvej og Roskildevej

I både Rødovre og Hvidovre byggede "udvandrere" fra København, huse af Fordkasser.Oprindeligt opført som lysthus status men fungerede i virkeligheden som helårshuse.

Drive in bio Rødovre gøres klar på siden af Rødovre Centrum 1971.Drive in bioen lukkede i 1982.Skærmen blev senere brugt i drive in bioen i Farum ,frem til midt 90erne

Vestegnens Skagen, Brøndby Strand

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte folk at tage på sommerferie i Brøndby Strand, som i århundredets første årtier var et yndet udflugtsmål for københavnerne. Det var især arbejderbefolkningen i Københavns sydlige og vestlige kvarterer, som kunne nå ned til strandene med cykel, og allerede i 1917 blevder udstykket en række sommerhusgrunde fra Ny Mæglergård. 1920'erne blev den helt store sommerhusvækstperiode i Brøndby Strand, idet de skød op og fuldstændig prægede området i 1930'erne. De lå især på arealerne mellem Køgevejen og stranden.

At sommergæsterne for alvor opdagede Brøndby Strand skyldtes blandt andet at der kom regelmæssig busforbindelse herud fra Valby. Fra 1920 kunne man tage bussen fra Valby station til Køgevej til Jægerkroen i Ishøj, hvilket betød en større tilstrømning af turister. Senere blev ruten forlænget til Hundige og Greve, mens nogle ture havde endestation ved Brøndby Strandhotel. Fra 1927 gik der endda en båd fra København til Greve Strand. Den havde navn efter "endestationen" og hed derfor Strandgreven. På visse ture sejlede den helt til Køge. Strandgreven startede fra Langebro og undervejs satte den sommerturister af ved nogle af de mange anløbsbroer.

Et afgørende punkt i Brøndby Strands historie var da Gl. Køge Landevej blev anlagt som en brede cementvej i 1932. Nu blev det lettere for københavnere at komme ud til strandene ved Køge Bugt, og cyklister behøvede ikke længere at trække ned i grøften, når rutebilen kom forbi.

På grund af det lave og stillestående vand i bugten lå vandet imidlertid ofte og rådnede i et bælte langs kysten, og man byggede derfor broer, som førte badegæsterne ud på det dybe vand. Broerne kunne være op til en halv kilometer lange, og nogle af dem havde en badeanstalt for enden. Badeanstalterne ved Brøndby Strand havde navne som Sølyst, Neptun og Mandalay. En af tidens trends var i øvrigt badehoteller, og i starten af 1900-tallet får Brøndby Strand selvfølgelig også et med det sigende navn, Brøndby Strandhotel.

Huset på fotoet hedder Rødhætte

Frilufsbadet i Præstemosen.Her slog Forstadsromantikeren sine folder,fra en alder af 4 år med egen lært hundesvømning mens mor arbejdede i dameafdelingen.Badet ligger i forbindelse med gammel mose område.Mange år efter anden verdenskrig blev der stadig af store drenge fundet våben som tyskerne havde smidt i mosen,på "hjemad" efter krigens slutning

Forstadsromantikeren: Velkommen til forstadsromantikeren.Intet erklæret ...

Forstadsromantikeren: Velkommen til forstadsromantikeren.Intet erklæret ...: "Velkommen til forstadsromantikeren.Intet erklæret formål,udover besyngelsen af div.forstædersromantik,charme,uskyldighed og historie.En bla..."

Vi springer i tid og sted herinde.Alt godt fra havet og forstæderne.Mest af alt svunde tider og steder ,i princippet en slags "tilbage til fremtiden"

Nu Brøndby Strandhotel

Tiden fra 1890'erne og et halvt hundrede år frem var badehotellernes epoke. Borgerskabets mænd og kvinder fandt på at tage på landet om sommeren. Iført hvide jakker, lyse sommerkjoler og stråhatte nød de livet, når de indlogerede sig på de hoteller for sommergæster, som skød op langs badestrandene.

Mens de gamle landevejskroer blev brugt til at de rejsende kunne få den nødvendige hvile undervejs, var strandhotellerne udelukkende beregnet til afslapning. Et badehotel i Skagen reklamerede således for sig selv i 1912: "Man springer ud af Sengen, gaar hen til Vinduet og slaar det op. Luften fra Havet strømmer ind saa morgenfrisk og salt, at man formentlig kan mærke det paa Tungen, naar man slikker sig om Munden. Appetitten melder sig straks, og den første Frokost staar ogsaa allerede parat: Kaffe, The, Chokolade eller Mælk, med tilhørende Smør og Brød samt lidt Bagværk. Og saa ud for straks at tage sig et forfriskende Hav- og Luftbad fra Stranden, hvor Vandet bryder over de tre revler, saa at den samme Bølge skyller to, tre Gange over En, uden at man behøver at gaa mere end et Par Skridt ud i Havstokken, efter at man har klædt sig af i et af de bevægelige Badehuse".

Mange steder rystede de lokale på hovedet af de folk, der besøgte badehotellerne. Vandet var til at fiske i - ikke til at svømme i, mente de. Skagen og Fanø blev badelivets højborge, og her lå en hel række hoteller, hvor badegæsterne kunne indlogere sig, men også den nordsjællandske kyst og Bornholm fik sine hoteller for storbyfolk, der hungrede efter luft, strand og vand.
Hvad der er mindre kendt er, at der også på kysten syd for København blev opført badehoteller. I nyere tid har Greve Badehotel slået sit navn fast, men det første af slagsen ved Køge Bugt var Brøndby Strandhotel, som havde sin glansperiode i 1900-tallets første tiår.


Strandhotellet åbnede i sommeren 1912. Det blev bygget på jord, der havde tilhørt Mæglergården, som lå omtrent, hvor Hallingparken er i dag. Gården havde jord helt ned til stranden, og i 1909 udstykkes to grunde fra Mæglergårdens jord. De to parceller ligger mellem Køgevej og stranden. Det er en murermester Fritz Jensen der køber de to grunde og opfører Strandhotellet.
I en omtale af hotellet fra Roskilde Dagblad den 1. juli 1912 hedder det at:
"Brøndby Strandhotel er Aabnet paa en imponerende hvid Bygning, som Arkitekt Lønborg-Jensen har rejst på Avedøre Strand."
Omtalen citerer videre hvad højrebladet "Vort Land" skrev om åbningen af strandhotellet:
"Det er en driftig Tanke af Murermester Fritz Jensen at bygge dette Badehotel og forsøge at drage Badegæsterne fra Nordkysten herned. ... Og naar der nu kommer Vognforbindelse mellem Endestationen for Linje 6 og Hotellet, skal det nok vise sig, at adskillelige finder Vejen."

De positive formodninger viste sig ikke helt at holde stik, i hvert fald har hotellet en række forskellige ejere, igennem de ca. 30 år det eksisterer. I 1919 hedder indehaverne Johansen og A. Nielsen, og de sælger hotellet til en Søren Pedersen. Han har det dog kun en enkelt sæson, for allerede året efter overtager restauratør C. F. Johansen strandhotellet. Johansen dør imidlertid efter et par år, og hotellet overgår nu til Arthur Jensen, som driver det de næste 5 år. I 1929 står Albert Jacobsen som ejer, men i 1932 overtages det af et aktieselskab.

Muligvis er det nu en Hr. Carlsen - med tilnavnet "Rædselskomponisten" - der driver foretagendet på dette tidspunkt. I 1936 køber restauratør Svend Muchardt strandhotellet. Han havde restaurant Adlon i Nørregade i København, men drev strandhotellet ved siden af som sommerforretning. Adlon, som var en elegant danserestaurant, var Danmarks første rigtige natklub. Muchardt bliver nok den sidste i rækken af ejere, for hotellet lukker formentlig kort før eller under besættelsen. Det eksisterer dog i 1939, hvor ejeren af restaurarant Siesta i Glostrup overtager det. Det videreføres dog kun som kro uden mulighed for overnatning. Kroen lå i bygningen lige vest for selve hotellet.

Strandhotellet var ikke så stort som de tilsvarende, f.eks. i Skagen. Men alligevel opfyldte det fuldt ud de anvisninger, som var foreskrevet i "Haandbog for hotel- og restaurationsindustrien", fra 1945. "Byg lavt, lyst og festligt - med Glasdøre til brede Terasser ud fra hvert Værelse. (...) En saadan terasseopbygget, hvidkalket Facade med stribede Markiser, Glasdøre og hvide Jalousiskodder giver et festligt og sommerligt Indtryk. Virkningen forhøjes yderligere, saafremt man kan omkranse Bygningen med grønne Plæner".

Omtrent sådan så Brøndby Strandhotel ud: En hvidkalket bygning i to etager, hvor 2. salen dog ikke strakte sig i hele bygningens længde, og det gav i hver ende af bygningen plads til to terasser. Fra den vestlige kunne man ad en trappe gå op på den øverste tagterasse, hvorfra Dannebrog vejede, så man på lang afstand kunne se hvor hotellet lå.

Foran bygningen lå en lille park, der nok de første mange år må have været et forblæst sted at opholde sig. Her var jo ingen bevoksning i forvejen, og det varede mange år, inden de træer som blev plantet i forbindelse med bygningen af hotellet, kunne give en vis form for læ for den friske havbrise. I mangel af bedre blev der opsat træer i potter, men de var nok nærmest beregnet til at skabe den rette park-agtige stemning. Foran huset stod endda et par palmer i specielle stenkummer! I parken kunne man sidde på de opsatte bænke og nyde udsigten over Køge Bugt.

Hotellet havde naturligvis værelser til de overnattende gæster, men det var også muligt at tage på én-dagsudflugt herud. På søn- og helligdage kunne man blive kørt til Brøndby Strand med bussen, der kørte fra Valby til Strandhotellet hver time, og i en periode var der skibsforbindelse fra hotellets bro til København.
Man var velkommen til at slå sig ned på hotellets plæne, der gik lige ned til stranden, og mod en entre på 25 øre kunne man i en lille pavillion danse til levede orkestermusik.

Senere blev pavillionen til en musiktribune, og der blev bygget overdækkede sidepladser rundt om den runde plæne, hvor dansen foregik. I haven var der desuden en overgang en keglebane. I 1930'erne fik hotellet desuden en pavillion på den nordlige side af Køgevejen. Stedet hed "ottekanten", for det var en ottekantet træbygning. Også her var der dans, og det fortælles, at der også blev holdt boksestævner. Ved Sankt Hans holdt hotellet et stort bål, der kunne ses vidt omkring.

På den her vej voksede Forstadsromantikeren op,dog ikke i kolonihavehusene.

Præstemosen

.

Kolonihaveområdet Præstemosen

I den nordvestlige del af Hvidovre findes et helt unikt område, der ikke ligner de omkringliggende boligkvarterer. Vejene er af grus, og husene er små og malet i forskellige farver. Nogle steder er hækkene og plankeværkerne høje, andre steder er der frit udsyn ind i haverne. Hvor nogle haver er pænt ordnet med fine blomsterbede, er andre fyldt op med alskens ting og sager. De fleste huse er primitive, nogle meget velholdte, andre slet ikke. Man fornemmer, at området bruges flittigt af dets beboere, især om sommeren. Alt ånder fred og idyl, og motorvejens summen fornemmes kun svagt i baggrunden.

Området er Præstemosen, et kolonihavekvarter, som har eksisteret siden 1936. Et område som i dag ikke blot udgør et rekreativt kolonihaveområde, men som pga. sin historie også er med til at fortælle et stykke unikt Hvidovre historie. Præstemosen er en del af den store udstykning af Hvidovres landbrugsjord i starten af det 20. århundrede og udgør i dag et af de sidste synlige beviser på denne udvikling.

Huset på fotoet er fra 1938

En tur til manufakturhandleren ,det skal osse passes.Såvidt Jeg kan se Bredahls Parken,Hvidovre

Drenge i allle aldre,spændt optaget af leg med racerbiler i det nyopførte Rødovre Centrum,mens mor klarer indkøbene.

Velkommen til forstadsromantikeren.

Intet erklæret formål,udover besyngelsen af div.forstæders

romantik,charme,uskyldighed og historie.En blandet landhandel af information,fotos og romantikerens egne naive kommentarer.

Der er dog sat en ramme, en dogme for den vægelsindede romantiker her ,at der er tale om området,Hvidovre,Rødovre og Brøndby

Forstad betegner en by eller kvarter, der udgør en del af en købstads samlede byområde men ligger uden for dennes administrative grænser. En større købstad med dens forstæder udgør således i geografisk og statistisk henseende et samlet byområde

De fleste forstæder i større danske byer har oprindeligt været små selvstændige byer, men er med tiden vokset sammen med en større by. Derfor er en forstad gerne kendetegnet ved at have sit eget centrum, forretningsliv med videre.

En forstad adskiller sig fra en satellitby og en soveby ved at disse sidstnævnte ikke er sammenvoksede med købstaden.