søndag den 16. oktober 2016

Et besøg på Greve Museum kan anbefales hvor man kan følge forstadskommunens udvikling fra et populært udflugtsmål for Københavnere til f.eks det fine Greve Badehotel med Strandgreven som sejlede fra Kalvebod Brygge til Mosede Havn og tilbage igen,på vejen lå Badehotellet hvor man på behørig vis kunne blive eskorteret til sit værelse af piccoloen.Strandet var ejet af to søstre som osse stod bag Greve Bio og som kunne ses kørende på motorcykel


søndag den 19. februar 2012

Damhusbasaren, Hvidovrevej 3,manufakturhandel,1930 erne.De drog vest på ...

Hvidovrevej 3,Damhusbasaren.På billedet, Sonja Hammer,datter af indehaveren Chr.Hammer.Ca 1935

tirsdag den 14. februar 2012


Sommeren 69 (måske 70).En uforbederlig forstadsromantiker ser dagens lys i Hvidovre Friluftsbad,hvor mor Ruth arbejdede i dameafdelingen og man ku hurtigt trille ned på den 3 hjulede og dyrke hundesvømning og se på damer i dameafdelingen og boltre sig på græsarealerne og i klorvandet.Der er tilbragt uendelige tider og timer her.Om vinteren var badet overdækket af en massiv gummi bobbel/telt og en lang iskold gang/tunnel førte til selve bassinet.De gule skruppesvampe blev,i mangel på bedre ,brugt som knæbeskyttere med en elastik omkring når man var fodbold målmand.Badet var efter lukketid bevogtet af en schæfer ,så man sku tænke sig meget godt om før man skød bolden over hegnet på den nært liggende fodboldbane hvor den fik en over nakken efter tipsfodbold om lørdagen


Priviligeret grammofondirektør H.E Sjyberg ,ud for Hvidovregade 10-12

Vejen til Friheden .... Gl.Køge Landevej 1922

Hvidovre Station 1955. 5 år før, i december 1950, var forstadsromantikerens forældre flyttet til Hvidovre.

søndag den 3. april 2011


Hvor tilbringer en forstadsromantiker årets første forårsdag ?Ja det sir vel næsten sig selv,loppemarked i Damhus Tivoli.Fruen,hunden og undertegnede tog de snørklede villaveje mod Damhussøen i klar sol,op på bicykletterne (y udtales med i) og så drog de vest på.
Efter endt loppemarked ud ad Hvidovrevej med indtagelse af kulinarisk fornøjelse i form af kebab ret ved Frihedens Butikcenter og ad Hvidovre Strandvej hvor jeg fik verificeret historien om dansehuset i mit tidligere indlæg.Det var engang muligt at åbne hele den ene side så havbrisen kunne stå ind mens dansen gik.Dagen endte med endu et fint arrangeret spejder loppemarked i Valby med indkøb af fonogram og indtagelse af hjemmelavet æblekage.En noget nær perfekt dag for en ukuelig,naiv forstadsromantiker

mandag den 7. februar 2011


Ved Hvidovre Havn ligger et undseeligt sort træhus.Hvis man ser nøje på facaden står der noget med "Strand...".Jeg har på et tidspunkt støt på et foto af hvad jeg mener er samme hus og historien omkring det,men kan ikke finde det igen.Huset fungerede som dansehus helt tilbage i 30 erne ....

mandag den 31. januar 2011

Brøndbyøster som åndelig legemsdel

koldt at gå med hånden bar
den som ingen handske har

man ser ned på min hånd
som på Brøndbyøster
jeg fryser om min Brøndbyøster-hånd
min moderne forhånd mit super-annex
ja ja min brøndbyøstre hånd
hænger slapt ned uden på min lomme
for stor til lommen
min Lyngby-lomme
min grundejerlomme med det
histooriske Phoer anno 1928
iklædt kasket alstørkl frakke
(jakke jort bux u-bux u-ldtrøje
sslipsssss legem)sok2
sko2 armbåndsurbåndsarm handske
mappe brille paraply avisimappe
madpakkeimappe bogimappe
prøver jeg nu at iføre mig
også denne anden handske
denne handske jeg har
til min Brøndbyøster-hånd
min hånd 66 min ny store hånd


Per Højholt

søndag den 30. januar 2011



Nu vi er ved Søtorp,så den her dramatiske sag...

Damhusmordet blev ikke fuldt opklaret

Lidt i seks om morgenen d. 8. maj 1922 cyklede gartnerimedhjælper Jeppe Jepsen fra sit hjem på Junovej i Søtorp. Han var på vej til sin arbejdsplads, Rosendahls Gartneri, der lå på Rødovrevej ved hjørnet af den nuværende Rødovre Parkvej (Villa Flora var gartner Rosendahls bolig). Da han kom ud på dén del af Annexgårdsvej, som den gang kun var en smal sti, fik han øje på en taxa, der holdt parkeret på marken ved siden af stien.

Jeppe Jensen nærmede sig taxaen og så, at chaufføren sad sammensunket ved rattet. Først troede han, at chaufføren sov, men da han så nærmere efter opdagede han, at chaufførens ene kind var dækket af størknet blod og at han var stendød. Efter at have sundet sig lidt fandt Jeppe Jepsen ud af, at det nok var bedst straks at alarmere politiet. Derfor kørte han tilbage ad Annexgårdsvej, hvor den lokale betjent boede. Betjenten var imidlertid på hospitalet og Jeppe Jepsen gik derfor over til købmand Jensen på Annexgårdsvej, som ringede til Glostrup Politistation.

Politiets undersøgelser viste, at chaufføren på taxa A 7516, Christian Martinus Jensen, var blevet ramt af tre skud alle affyret på tæt hold. Et af projektilerne var gået ind i hjernen og havde dræbt ham på stedet. Chaufføren var desuden blevet frarøvet sin pengepung, som nogle timer senere blev fundet tom på den anden side af Roskildevej.

Mordet er aldrig blevet fuldt opklaret. Politiets mistanke rettede sig efter nogen tid mod tre personer med tilknytning til miljøet omkring værtshuset “Den Fingerløse” på Åboulevarden: Mouritz Andersen, Karen Andersen (mellem venner kaldet Musse Gadedreng) og Gudrun Olesen. De indrømmede at have været passagerer på taxachaufførens sidste tur, men nægtede at have skudt chaufføren. Både Mouritz Andersen og Karen Andersen havde på et vist tidspunkt begge tilstået, at de havde skudt ham, men de trak senere deres tilståelser tilbage.

Da anklageren ikke kunne bevise, hvem af dem der havde affyret det dræbende skud, kom dommen i 1926 til at lyde på meddelagtighed i drab og røveri for Mouritz og Karen Andersens vedkommende, mens Gudrun Olesen slap med en dom for meddelagtighed i røveri. Mouritz Andersens dom lød på 16 års tugthusarbejde, Karen Andersen fik 10 års tugthus. Gudrun Olesens straf kom til at svare til den tid hun havde siddet i varetægts-
fængsel. Mouritz Andersen blev prøveløsladt i 1936 og prøvede forgæves at få taget sin sag op igen sidste gang i 1945.




Søtorp er en grundejerforening i Rødovre

Søtorp er det første egentlige villakvarter i Rødovre hvis udgangspunkt var byggeforeningen Fremtiden, som en gruppe af Københavns typografer dannede i 1902

Søtorp befinder sig umiddelbart bag Damhussøen og var en del af den gamle Anexgårds jord. Grundejerforeningen består i dag af 48 huse, hvoraf 44 er såkaldte Søtorphuse

lørdag den 29. januar 2011


Damhus Tivoli,ved Damhussøen.Billetluge og skilderi.
Jern,klude,metaller,købes.Facade på Hvidovrevej på grænsen mellem Rødovre og Hvidovre

søndag den 23. januar 2011



Rio-Bio,Rødovre opført 1934 af tidligere cirkus artist Wald Nielsen som havde rejst jorden rundt som sådan.I 1934 var han benzintankejer og biografdirektør

tirsdag den 11. januar 2011


"Sjov",relevant lille tag.Set i tunnellen under Hvidovre Station,dags dato

søndag den 9. januar 2011


August 1971,den første Rebæk Festival,arrangeret af HIPS (Hvidovre Ikke Partipolitiske Samling.Den første festival tiltrak 15.000 gæster.Undertegnede var på daværende 6 år men festivalen lokkede med udbuddet af mærkelige hippier,mærkelig musik og masser af mulighed for flaskeindsamling.De følgende år spillede adskillige navne ved festivalerne bl.a folk som skulle gå over i dansk rockhistorie, Gasolin,Gnags og C.V Jørgensen