Vi springer i tid og sted herinde.Alt godt fra havet og forstæderne.Mest af alt svunde tider og steder ,i princippet en slags "tilbage til fremtiden"

Nu Brøndby Strandhotel

Tiden fra 1890'erne og et halvt hundrede år frem var badehotellernes epoke. Borgerskabets mænd og kvinder fandt på at tage på landet om sommeren. Iført hvide jakker, lyse sommerkjoler og stråhatte nød de livet, når de indlogerede sig på de hoteller for sommergæster, som skød op langs badestrandene.

Mens de gamle landevejskroer blev brugt til at de rejsende kunne få den nødvendige hvile undervejs, var strandhotellerne udelukkende beregnet til afslapning. Et badehotel i Skagen reklamerede således for sig selv i 1912: "Man springer ud af Sengen, gaar hen til Vinduet og slaar det op. Luften fra Havet strømmer ind saa morgenfrisk og salt, at man formentlig kan mærke det paa Tungen, naar man slikker sig om Munden. Appetitten melder sig straks, og den første Frokost staar ogsaa allerede parat: Kaffe, The, Chokolade eller Mælk, med tilhørende Smør og Brød samt lidt Bagværk. Og saa ud for straks at tage sig et forfriskende Hav- og Luftbad fra Stranden, hvor Vandet bryder over de tre revler, saa at den samme Bølge skyller to, tre Gange over En, uden at man behøver at gaa mere end et Par Skridt ud i Havstokken, efter at man har klædt sig af i et af de bevægelige Badehuse".

Mange steder rystede de lokale på hovedet af de folk, der besøgte badehotellerne. Vandet var til at fiske i - ikke til at svømme i, mente de. Skagen og Fanø blev badelivets højborge, og her lå en hel række hoteller, hvor badegæsterne kunne indlogere sig, men også den nordsjællandske kyst og Bornholm fik sine hoteller for storbyfolk, der hungrede efter luft, strand og vand.
Hvad der er mindre kendt er, at der også på kysten syd for København blev opført badehoteller. I nyere tid har Greve Badehotel slået sit navn fast, men det første af slagsen ved Køge Bugt var Brøndby Strandhotel, som havde sin glansperiode i 1900-tallets første tiår.


Strandhotellet åbnede i sommeren 1912. Det blev bygget på jord, der havde tilhørt Mæglergården, som lå omtrent, hvor Hallingparken er i dag. Gården havde jord helt ned til stranden, og i 1909 udstykkes to grunde fra Mæglergårdens jord. De to parceller ligger mellem Køgevej og stranden. Det er en murermester Fritz Jensen der køber de to grunde og opfører Strandhotellet.
I en omtale af hotellet fra Roskilde Dagblad den 1. juli 1912 hedder det at:
"Brøndby Strandhotel er Aabnet paa en imponerende hvid Bygning, som Arkitekt Lønborg-Jensen har rejst på Avedøre Strand."
Omtalen citerer videre hvad højrebladet "Vort Land" skrev om åbningen af strandhotellet:
"Det er en driftig Tanke af Murermester Fritz Jensen at bygge dette Badehotel og forsøge at drage Badegæsterne fra Nordkysten herned. ... Og naar der nu kommer Vognforbindelse mellem Endestationen for Linje 6 og Hotellet, skal det nok vise sig, at adskillelige finder Vejen."

De positive formodninger viste sig ikke helt at holde stik, i hvert fald har hotellet en række forskellige ejere, igennem de ca. 30 år det eksisterer. I 1919 hedder indehaverne Johansen og A. Nielsen, og de sælger hotellet til en Søren Pedersen. Han har det dog kun en enkelt sæson, for allerede året efter overtager restauratør C. F. Johansen strandhotellet. Johansen dør imidlertid efter et par år, og hotellet overgår nu til Arthur Jensen, som driver det de næste 5 år. I 1929 står Albert Jacobsen som ejer, men i 1932 overtages det af et aktieselskab.

Muligvis er det nu en Hr. Carlsen - med tilnavnet "Rædselskomponisten" - der driver foretagendet på dette tidspunkt. I 1936 køber restauratør Svend Muchardt strandhotellet. Han havde restaurant Adlon i Nørregade i København, men drev strandhotellet ved siden af som sommerforretning. Adlon, som var en elegant danserestaurant, var Danmarks første rigtige natklub. Muchardt bliver nok den sidste i rækken af ejere, for hotellet lukker formentlig kort før eller under besættelsen. Det eksisterer dog i 1939, hvor ejeren af restaurarant Siesta i Glostrup overtager det. Det videreføres dog kun som kro uden mulighed for overnatning. Kroen lå i bygningen lige vest for selve hotellet.

Strandhotellet var ikke så stort som de tilsvarende, f.eks. i Skagen. Men alligevel opfyldte det fuldt ud de anvisninger, som var foreskrevet i "Haandbog for hotel- og restaurationsindustrien", fra 1945. "Byg lavt, lyst og festligt - med Glasdøre til brede Terasser ud fra hvert Værelse. (...) En saadan terasseopbygget, hvidkalket Facade med stribede Markiser, Glasdøre og hvide Jalousiskodder giver et festligt og sommerligt Indtryk. Virkningen forhøjes yderligere, saafremt man kan omkranse Bygningen med grønne Plæner".

Omtrent sådan så Brøndby Strandhotel ud: En hvidkalket bygning i to etager, hvor 2. salen dog ikke strakte sig i hele bygningens længde, og det gav i hver ende af bygningen plads til to terasser. Fra den vestlige kunne man ad en trappe gå op på den øverste tagterasse, hvorfra Dannebrog vejede, så man på lang afstand kunne se hvor hotellet lå.

Foran bygningen lå en lille park, der nok de første mange år må have været et forblæst sted at opholde sig. Her var jo ingen bevoksning i forvejen, og det varede mange år, inden de træer som blev plantet i forbindelse med bygningen af hotellet, kunne give en vis form for læ for den friske havbrise. I mangel af bedre blev der opsat træer i potter, men de var nok nærmest beregnet til at skabe den rette park-agtige stemning. Foran huset stod endda et par palmer i specielle stenkummer! I parken kunne man sidde på de opsatte bænke og nyde udsigten over Køge Bugt.

Hotellet havde naturligvis værelser til de overnattende gæster, men det var også muligt at tage på én-dagsudflugt herud. På søn- og helligdage kunne man blive kørt til Brøndby Strand med bussen, der kørte fra Valby til Strandhotellet hver time, og i en periode var der skibsforbindelse fra hotellets bro til København.
Man var velkommen til at slå sig ned på hotellets plæne, der gik lige ned til stranden, og mod en entre på 25 øre kunne man i en lille pavillion danse til levede orkestermusik.

Senere blev pavillionen til en musiktribune, og der blev bygget overdækkede sidepladser rundt om den runde plæne, hvor dansen foregik. I haven var der desuden en overgang en keglebane. I 1930'erne fik hotellet desuden en pavillion på den nordlige side af Køgevejen. Stedet hed "ottekanten", for det var en ottekantet træbygning. Også her var der dans, og det fortælles, at der også blev holdt boksestævner. Ved Sankt Hans holdt hotellet et stort bål, der kunne ses vidt omkring.